– fri fragt til en Postnord pakkeshop

0 0
Udvalgte Produkter

VELKOMMEN

Velkommen til BAY ART – mit sted, med smykkebutik og eget smykkeværksted. Her designer, fremstiller og sælger jeg mine håndlavede smykker, som er kendt for et råt, tidløst og smukt design.

Inspirationen finder jeg ofte på gåture ved Vesterhavet.

Når jeg står ved mit arbejdsbord med en idé, født i vinden og lyset fra havet – her er jeg i den skabende proces, og elsker det.

Lige dér, hvor ild og metaller mødes, her glemmer jeg tid og sted, og mine idéer bliver omsat til smykker i eget design.

Og det er her jeg fyldes af lykke. Dér ved jeg, at jeg er havnet det rigtige sted.

I mit lille hus i Weibelsgade, Lemvig – mit hjem, mit værksted og min butik, tæt på hav og fjord.

Lige nu, lige her og så rart at være.

Dorte Bay

 

Bay Art – Smykkeværksted i Lemvig.

Kom og besøg mit smykkeværksted BAY ART  i hjertet af Lemvig.

Her byder jeg velkommen i eget atelier, hvor hvert smykke skabes med omhu, erfaring og en passion for det unikke. I rolige og inspirerende omgivelser, kan du opleve smykkedesign og være en del af processen, fra idé til færdigt smykke.

Sammen kan vi skabe et smykke, der ikke blot er smukt, men også bærer en personlig fortælling.

Jeg tilbyder bl.a.:

  • Vielsesringe i tidløst design – også fremstillet af dit eget guld
  • Personlige smykker til en speciel anledning
  • Forvandling og nyfortolkning af gamle smykker og arvestykker
  • Professionel reparation af smykker

Hos Bay Art er hvert smykke unikt – skabt til at blive båret, elsket og givet videre.

Butikken i Lemvig.

BAY ART butikken og smykkeværkstedet i Weibelsgade 8, er en oplevelse i sig selv.

Her kan du også finde spændende interior, kunsthåndværk og mode i tidløst design.

Der kan parkeres tæt på, brug f.eks. parkeringspladsen lige overfor, nede på havnen eller den bagved på Enghavevej.

Et godt udgangspunkt til at opleve det historiske og smukke Lemvig.