– fri fragt til en Postnord pakkeshop

0 0

 

Smykkepleje

Smykker har brug for vedligeholdelse og for at forlænge holdbarheden af belægningen, anbefaler vi at du passer på dine smykker og bærer dem med omtanke.

BAY ART smykker er fremstillet af sterlingsølv 925s, messing, kobber, 8 karat guld eller 14 karat guld

BAY ART kan også være med Ædelstene.

BAY ART sølvsmykker er 100% nikkelfri.

Eller en kombination af ovennævnte.

 

Tag smykkerne af inden du går i seng. 

Undgå at vaske hænder med smykkerne på og tag dem altid af inden du går i bad, gør rent, dyrker sport m.m.

Når du ikke bærer smykkerne, anbefales det, at du opbevarer smykkerne i en tillukket stofpose, plastpose eller lign. På denne måde undgår du oxidering af smykkerne.

Rens smykkerne regelmæssigt. Til dette bruges en blød klud, neutralt rengøringsmiddel og lunkent vand. Obs. hold dine perlesmykker væk fra opvaskemiddel og parfume da de vil miste deres glans.

Smykkerne skal tilføjes som sidste trin i den daglige skønhedsrutine. Parfume, make-up, hårspray, lotion og olier kan alle beskadige belægningen på smykkerne.

 

Diamanter

Vi benytter hovedsageligt Wesselton SI brillanter. Vi garanterer at vores brillanter er konfliktfri i overensstemmelse med De Forenede Nationers Resolutioner.

 

Oxidering

Sølvsmykker anløber over tid, hvilket kommer til udtryk som mørkfarvede pletter. Dette er en naturlig proces og er derfor ikke en reklamation.

Du kan rense smykket med lunkent vand, en blød tandbørste og neutralt opvaskemiddel. Såfremt smykket stadig er oxideret, kan man dyppe det i flydende sølvrens i maks. 5 sek. Herefter skylles smykket i vand og pudses med en tør og blød klud. Processen kan gentages, men efterlad aldrig dit smykke i rensevæsken i længere tid end foreskrevet, da sølvsmykker med belægning kan miste farven.

Hvis smykket oxiderer indenfor 14 dage, skal du kontakte vores kundeservice på tlf. +45 27 28 87 29 eller på dorte@bayart.dk.